jeg går nu

17-4-19
Lortenat i syntetiske dyner: Dyne af og dyne på. Så vil jeg sgu hellere sove med min egen sovepose.
Da jeg vågnede for lidt siden var det meget diset, men allerede nu er himlen ved ar blive blå. Det bliver en varm dag. Jeg har lagt vandrenederdelen nederst i den lille rygsæk. Gamle sko og ingen stor rygsæk. Det er luxus.
Richard havde set billeder af morgenmadsbuffet. Hans mundvand begyndte at løbe allerede i går.
Ja, og det var en fin morgen buffet bortset fra at det ikke var velset at smøre en klemme til at tage med. Så det er klart, at jeg måtte tage 2 boller, The og saft med vand til flasken. Selvfølgelig.
Turen ud af byen var smuk med søen til venstre. Gennem skov det meste af vejen. Som altid ser man kirken først. Også til Mølln. Stadig smuk Altstadt. Gamle bindingsværkshuse. Gotisk skrift. Tog en del billeder.

Rikard havde parkeret bilen på den anden side af Elbe-Lubeck Kanal, som jeg skulle følge mange kilometer. Han havde jo set på kortet, at jeg skulle følge kanalen, men vidste ikke at det var adskillige km nede ad den.
Så jeg måtte gennem industrikvarter for at finde ham. Lidt stressende.
Fra Guster til Voltersen og Gaststætte Hans Heitmann var igen gemmen skov. Hele landsbyen, som er meget lille, er bygget op omkring en herregård som måske er en kasserne eller tidl kasserne, men det ved jeg helt sikkert, før vi drager af .
At dømme efter spisekortet, som Rikard har studeret, er der dømt vildsvin eller Schnitzel iaften 
På Gaststætte var også to kvindelige vandrere med to store hunde. De gik også E1. Ruten passerede for den enes hus. Det havde inspireret dem til at gå.

16-4-19
Solen skinner. Tid til at finde et kaffested.
Det blev en bager og en kop kaffe to go.

Turen ud af Lubeck blev lidt kedelig. Hovedvej ud af byen. Da byen var sluppet blev det en hyggeligere vej hvor små byer dukkede op. En lille kirke med et lille gasthaus over for. Lukket og forfalden.

Mens jeg gik denne strækning funderede jeg lidt over, hvordan man som virkelig erfaren og virkelig dygtig og virkelig forudseende kan blive ved med bevare nysgerrigheden. Hvad skal der egentlig til for at lægge erfaringen lidt til side og så nysgerrigheden og den fanden-i-voldske-følelse frem igen. jeg tror egentlig det kom sig af, at de sidste samaler jeg har haft med erfarne kolleger mest har handlet om, hvor tåbeligt alting er og hvor meget vi ved, og hvor godt det var i gamle dage! Der er da ikke noget værre end at høre middelaldrene fortæller historier om egne bedrifter i gamle dage. Jeg kom ikke til nogen konklussion – for jeg tror ikke der er nogle svar. Men jeg fik da lovet mig selv, at hvis jeg ikke længere har LYST til at prøve noget nyt – eller prøve noget som vi har prøvet før i en ny tid og en ny variant, så skal jeg stoppe som leder.

Lidt senere kom en større kirke og et åbent gasthaus. Omkring 7-8 km gik turen med til søen. Her ventede en dejlig sti langs søen. Mange både, fiskeskure og åleruser. Sejlbåde. Kæmpekasser af huse. Rige mennesker med kasketter og mærkelige hunde med blege øjne.

Så dukkede Ratzeburg op i bunden af søen. Det er sjovt som byerne bliver mere og mere tyske som jeg kommer frem. Bindingsværk, meget højere huse end i Schswig. Men som altid også i DK er det kirkerne, man kan se først. Og kirker er der mange af. Hvert laug – egen kirke. Det må jeg læse op på. Når jeg kommer hjem 
Det gik op af bakke op i en skov. Fødder og ben var på det tidspunkt trætte, så det gik langsomt op af bakkerne.

Mødte Richard på dæmningen ind til altstadt. Superhyggeligt. Vi gik på biergarten og fik en øl. Herefter gik vi en tur i byen, drak en kop kaffe, kiggede os omkring. Fandt hotel som var stor modsætning til værelset i Lubeck. Standart-værelse, som de er flest. Men da pænt.

I spiste på restauranten ved biergarten. Laks og kartoffelsuppe. Så tilbage til hotellet og få kaffe. Og så i seng .
Har kigget på kort til turen i morgen.
Glemte at fortælle hvor fantastisk det var at få de gamle støvler på igen. Dem skel jeg have på i morgen  Bløde og udtrådte 

15-4-19

Fødderne fik sandaler på og gik ud i byen for at spise efter anvisning fra Sabrina. Hun anbefalede Krabbes.
Et virkelig hyggeligt sted. Alt med asparges. Jeg var virkelig sulten, så jeg fik bestilt alt for meget. Kunne slet ikke spise alt det mad.

Det er sjovt at kigge på andre mennesker, når man sidder alene på en restaurant. det har slået mig flere gange, hvor velopdragne tyske børn er. denne dag var det dog tidt træls da en mor ville opdrage lidt for meget på sin datter. Datteren gjorde alt, hvad hun kunne for at leve op til mors forventninger, men der var stive formaninger og små niv i armen til gengæld.

Spiste morgenmad med de andre af Sabine logerende. Hun lejer 4 værelser ud i sit lille “slot”. Det minder mig om ægteparret fra Røde Kro.

Sabine tager i øvrigt til Danmark på loppemarkeder for at finde nips til sit hus. Hun har en del værelser og så har hun sin skønhedklinik i butikken. Hun fortalte, at hun har mange gæster, der kommer igen og igen.

Turen i dag var bare meget lang. Der er vist det mest positive, jeg kan sige. Der var en lang strækning langs vandet. Den var virkelig smuk og jeg kom forbi strandpromenader og badehoteller, men det blæste en pelikan. Mine trædepuder er trætte. Der var en lang strækning gennem industri kvarter og havneområde. Jeg savner mine gamle gennemtrådte støvler. Tror jeg er nødt til at tage dem på, når jeg møder Rikard i morgen.

Lübeck Altstadt er et kapitel for sig. Her er meget smukt.

Men, der er et spooky sted jeg bor. Sengen lugter af mandeparfume, så jeg rullede soveposen ud. Døren kan ikke låses, så jeg sov med min jakke under hovedpuden. Der er heldigvis en anden gæst her, Anna. Hendes dør kan ikke lukkes helt, så da jeg kom ud af min dør for at bruge toilettet, for hun sammen. Wolfgang er venligheden selv men også meget mærkelig.

Da jeg lige havde fået sko af og luftet tæer, gik jeg og en tur i byen i sandaler med sokker. Smuk by, må man bare sige. Og mig i smuk mundering 
HM, nå, jeg fik vegetariske indisk i går aftes. Og to store øl. Gik hurtigt tilbage og faldt omkuld. Det blev en lang tur.

13-4-19
Så er jeg kommer til Eutin, hvor turen stoppede sidste sommer, Det virker som evigheder siden, men jeg har fundet mit x i anlægget. Jeg har også fundet ud af hvordan byen hænger sammen, så i morgen tidlig går turen videre. Mod øst.
Hotel Rigoletti, som jeg har indlogeret mig på, er meget italiensk. Hun er klart tysk. Han ser meget italiensk ud. Begge to kuglerunde. Værelset her er fint og rent med mange festlige farver og sengetøj, der er draperet så nydeligt.
Var lige en tur i Edeka for at proviantere lidt til turen i morgen. Lidt bananer, rugbrød og små tomater, en neglefil og en pincet. Endnu engang, jeg havde glemt det, blev jeg overrasket over hvor meget bio et almindeligt supermarked i Tyskland har på hylderne. Og de er ikke muligt at finde en plastikpose. Du kan købe en lærredspose for 2Euro. Og husk den så til næste gang!
Der er meget stille på hotelværelset. Det virker sådan lidt larmende stille på mig. Jeg er uvant at der ikke er gang i den hele tiden og at jeg ikke skal foretage mig noget hele tiden. I aften skal jeg ikke vaske tøj, stryge, ordne køkken efter maden eller åbne pc en for at ordne det, jeg ikke nåede i løbet af dagen. Det eneste jeg skal er at forholde mig til om jeg skal se om jeg kan få noget at spise på hotellet eller jeg skal ud i byen. Skræmmende.